Menu Luk

Buer

Stk. 1
En kugle har ikke passeret en bue, før spillerens kølleskaft kan gå ned mellem kuglen og buen uden at berøre kuglen. Dette er gældende, uanset om kuglen slås i stilling bagfra eller skal passere buen. Siden af køllehovedet skal lægges på banen, når dette kontrolleres.

Stk. 2
Det kan forekomme, at kuglen passerer buen og ligger bagved en af stængerne. Hvis halvdelen af kuglen er uden for midten af buestangen, er kuglen passeret, uanset om skaftet kan gå ned mellem kugle og bue. Dette er gældende, uanset fra hvilken retning buen passeres.

Stk. 3
Når en kugle sendes igennem en bue af en med- eller modspiller, har kuglen kun sit almindelige slag.

Stk. 4
En kugle skal altid efter en krockering lægges i stilling, således at kølleskaftet kan gå ned mellem bue og kugle uden at røre kuglen, såfremt kuglen skal gennem buen ved næste slag.

Stk. 5
En kugle må kun passere en bue ved, at køllen føres frem i kuglens gennemløbsretning ind igennem buen.

Stk. 6
Hvis start-/slutpinden rammes ved passage af bue 14, således at kuglen løber tilbage i buen, er kuglen ikke pindekugle, idet buen ikke er passeret.